Virksomheder / Brugsen Anholt

Brugsen Anholt

Brugsen er en af de ældste virksomheder på øen Anholt og startede oprindeligt som et hotel.

Det er en stor forpligtelse at videreføre butikken efter nutidens krav til en butik for øboer, sommerhusejere, sommergæster, campister, sejlere og turister - i tråd med FDB’s krav til en Coop butik.

Brugsen ejes af Coop, som igen ejes af ca. to millioner kunder, med medlemskort.

Brugsen ANHOLT, SKAL være det foretrukne sted at handle. Derfor skal vi i vid udstrækning have de varer, kunderne forventer at finde i en COOP butik. Hvis en kunde ønsker en specialvare, som Brugsen ikke normalt har i sit varesortiment, da giv et ring på + 45 86 31 90 20 eller +45 21 63 43 66 eller gå via vores mail på 02100@coop.dk, og vi vil da gøre vores ypperste, for at skaffe varen – forvent otte dages leveringstid.

Der er stor forskel på det daglige antal kunder, alt afhængig af årstiden. Om vinteren har vi ca. 110 daglige kunder. Om sommeren øges dette tal gennemsnitligt, til over 1200 daglige kunder, der i alt køber ca. 11.000 varer.

Brugsen har to fuldtidsansatte, plus ungarbejdere, servicemedarbejdere mfl. Om sommeren er der ca. femten ansatte sæsonmedarbejdere, fortrinsvis studerende - du er velkommen til at spørge, om der er en plads i butikken, til sommer.

Brugsen har et stort ”netvarehus” - www.webshop.coop.dk - som ALLE kan bruge. Hvis varen skal leveres gratis på øen, så husk, at varen skal bestilles via BRUGSEN ANHOLT på 02100@coop.dk.

Vi kan i dag takke gamle familier på Anholt for, at Brugsen er her. Den blev stiftet af Alb. Sørensen – formand, G. Karstensen - kasserer, S. Svendsen, K. Karlsen & M.A. Thrue ved ordinær generalforsamling 27.marts 1920.

Jeg arbejder løbende på, at sikre, at der også i fremtiden er en Brugs på Anholt. Blandt andet ved at minimere butikkens fremtidige udgifter igennem energirigtige investeringer.

Butiksrådet ansatte i marts 2009, i samråd med Coop, undertegnede, til at varetage Anholt Brugs’ interesser. Jeg er i 1980 udlært købmand. Herefter har jeg i over tyve år arbejdet med planlægning, kvalitetsstyring og økonomi, i en Grafisk virksomhed, hvor jeg videreuddannede mig til teknonom og merkonom. Herudover har jeg i en længere årrække, været medejer af et dansk yachtværft, som byggede lystbåde i stål og servicerede lystbåde til Norske marked.

Min kærlighed til Anholt har ”blusset” siden mit første besøg, via søvejen, i 1985.

Jeg husker stadig, hvordan mit første besøg i ørkenen, åbnede en helt ny verden for mig. Ørkenens uendelige vidder og dens friske luft, minder mig stadig den dag i dag, om den friske bjergluft i alperne. Den ro, der er på den smukke Vesterstrand, gør at jeg ikke er i tvivl om, at jeg er heldig og bo på Danmarks mest naturskønne ø.

På Coops hjemmeside kan der ses mere om brugsen se: www.om.coop.dk                      

Med venlig hilsen

Karen Konge, uddeler på Anholt

                                                                                      




Kontakt
Brugsen Anholt
 
Tlf: +45 86 31 90 20
      +45 21 63 43 66
 
Anholt erhvervsliv