Virksomheder / Anholt Stråtag og Træhåndværk
 
Anholt Stråtag og Træhåndværk

Jeg hedder Helle Rossen og er indehaver af Anholt Stråtag og Træhåndværk, som løser opgaver indenfor tre hovedområder:
 
Stråtag
Udskiftning af mønning, nytækning, isætning af kviste og alt tømrerarbejde vedrørende tagkonstruktionen, brandsikring, tætning af skorstensinddækninger, mos og algefjernelse, reparationer og afdækning i forbindelse med skader, tilsyn og levetidsvurdering.  
 
Tømrerarbejde
Alt indenfor reparationer eller opførelse af udendørs trækonstruktioner eksempelvis udskiftning af bræddebeklædning og opførelse af terrasser og hegn. Udskiftning af køkkener og gardarobe med indretningshjælp og brug af digitalt indretningsværktøj.

Sommerhusservice
Aftømning af vand og frostsikring af installationer, forårsklargøring, nøgleudlevering til gæster og håndværkere, aflæsning af vand/el, månedtligt opsyn og ekstra besøg i forbindelse med uvejr, pleje af have/grund, træfældning og bekæmpelse af mus. 
 
Klare aftaler danner rammen om opgaverne, som indgås med skriftlige tilbud og bekræftelse.
 
Jeg er uddannet kemiingeniør og tækkemand. Som 15'årig kom jeg til Anholt første gang, og det har siden været en drøm for mig at komme tilbage for at blive. Turen gik igen til Anholt i pinsen 2010, hvor jeg som tækkemand blev bestilt til at udarbejde levetidsvurdering af to stråtage. Dér fik jeg job hos Tømrer Laurits og arbejdede for ham gennem sommeren og efteråret. Glæden var stor, da jeg i oktober 2010 fik et deltidsjob hos færgen og et sted at bo, nu kunne jeg blive!
 
 
Som de fleste af øens nytilkomne, er også jeg sprunget til når det har været småt med egne opgaver, så jeg har serveret på kroen, været skovmedarbejder, hjemmehjælper og afløser på færgens billetkontor. Fremover supplerer jeg lavsæson'en op som pedel på skolen, passer postbutikken og hjælper havnefogeden. Når udkaldet kommer, deltager jeg som frivillig reserve ved Anholt Redningsstation i eftersøgnings - og redningsaktioner til søs.
I fritiden er jeg biavler og deltager i øens fællseskab som bestyrelsesmedlem i Forsamlingshuset og er suppleant til Menighedsrådet. Mit firma støtter Anholt Marathon.
 
 
 



Kontakt
Anholt Stråtag og 
Træhåndværk

Adr: Østervej 31, 
        8592 Anholt
Tlf:   86319012
Mob: 30255538

Anholt erhvervsliv